Ikke så realistisk virkelighed
Så altså, Safety First…
Det er et spil, der lader som om, at det handler om, at du skal bevæge din figur med et ben kontrolleret af hver stick på controlleren rundt forskellige steder i verden og så tisse på ting, der er gået i stykker, fordi…tis reparerer det? Magisk tis, altså. En blæret blære.
Men det er nu ikke det, jeg synes, spillet egentlig handler om. I disse tider skal man jo åbenbart snakke om intentionalitet, og jeg tror ret sikkert, at ideen med spillet bare er, at det skal være skørt og sjovt. For mig er det dog noget andet.
Det er en fuldstændig virkelighedstro fremstilling af, hvordan min ryg føles, når jeg rejser mig fra en sofa. Hvordan det føles, når jeg tager to trin på én gang op ad trappen efter jeg blev 33. Hvordan jeg har det i armene, når jeg har slæbt indkøbsposer hjem, der vejer halvdelen af hvad jeg nemt klarede i 20’erne.
Spillet er ikke tænkt som andet end en morsomt blodig fysik-baseret joke. Men den fremstiller uden at gøre det 1:1, hvordan det føles, når kroppen bliver ældre og man nægter at anderkende det.
Et spil behøver ikke at være realistisk for at sige noget om virkeligheden.
**
En ret fin lille video om spillet, der måske ikke er det mest oplagte Nintendo-spil